Dagbog for 2007.

                                                                       

 

                                                          Sidste nyt 2008!

    

    D. 27. december 2008.

      Så er der nye billeder af de fire yngste babyunger!

    

 

    D. 24. december 2008.

     Hele undulatstuen ønsker alle en rigtig:

              Glædelig jul!

 

     D. 22. december 2008.

      Der er nye billeder af de fem yngste unger:-)

 

     D.19.december 2008.

     Så er der nye billeder af de fem yngste unger!

     Jeg har nu næsten fået kønsbestemt dem alle og det ser stadig ud til at blive et stort

     drengekuld;-)

 

     D.16. december 2008.

     Så er der billeder af alle ni babyunger:-)

     De to ældste er nu hoppet ud af redekassen og er også begyndt at spise lidt selv.

     Nr tre hoppede ud idag,men kan endnu ikke sidde på pind.Så den løb forskrækket

    rundt ned i bunden af buret.Stakkels lille pus:-)  Verden er så stor!

    Den blev hurtigt lagt tilbage i redekassen og ligger nu trygt dér sammen med sin mor og

    lillebror!

 

    D. 12. december 2008.

     Idag hoppede den ældste unge ud af redekassen.Den var meget betuttet og efter et

     par timer lagde jeg den tilbage i redekassen.Der er den så blevet siden:-)

     Jeg har taget nye billeder af baby nr 3,4 og 5. Det er nu tydeligt at se deres køn og

     farver. Det ser ud til at blive endnu et stort drengekuld!

 

 

     D. 9. december 2008.

     Så er der nye billeder af de seks ældste babyunger:-)

    

 

     D. 2. december 2008.

     Der er nye billeder af de fire ældste babyunger!

    Jeg er nu så småt begyndt at kunne farve og kønsbestemme dem;-)

   

 

     D. 29.november 2008.

      Så er der billeder af de tre ældste babyunger:-)

      Der er indtil videre klækket otte unger.Det er alt for meget for stakkels Pjuske, som

      nu er ved at være helt udmattet af at fodre døgnet rundt.  Jeg har så givet Zellie og

      Laika redekasse. De har ikke selv nogle æg, men er i ynglestemning.  Jeg har så lagt

      de tre yngste unger og det sidste æg ind til dem. De accepterede heldigvis de små med

     det samme og passer dem rigtig  fint;-)

 

     D. 21.november 2008.

      Så klækkede endnu et æg og der er nu 4 skønne babyunger i redekassen:-)

    

 

    D. 19.november 2008.

     Så er den 3. lille babyunge kommet til verden;-)

     Alle ungerne har det godt og de første billeder kommer i næste uge.

 

    D. 11.november 2008.

      Så blev den første lille baby født;-)

    

     D. 11.november 2008.

      Så er de ældste unger flyttet hjemmefra og de små flytter i denne uge.

      Jeg besluttede at Sofus d. 2 og Pjuske skulle få lov til at få et kuld til. Det er jo det

      mest naturlige for dem.

      Pjuske har så lagt 9 æg og det ser ud til at alle er befrugtede. Men da de store unger

      var meget længe om at forlade redekassen,har Pjuske ligget derinde med både æg og

     unger.Det er så ikke til at vide om nogle af æggene har taget skade af al den bevægelse

     i redekassen og det så ikke er alle der klækker. Men det får vi at se snart!

 

     D. 24.oktober 2008.

      Så er der et nyt billede af den yngste unge!

 

     D. 21.oktober 2008.

     Der er nye billeder af alle ungerne!

     De to ældste hopper nu ud af redekassen flere gange om dagen og idag begyndte den

     ældste at spise en smule selv;-)

    

     D.16.oktober 2008.

     Så er der nye billeder af alle ungerne og jeg kan nu se kønnet med 99% sikkerhed

     hos de fire ældste:-)

 

     D.10.oktober 2008.

    Der er nye billeder af de fem ældste babyunger!

    I løbet af et par dage regner jeg med at kunne begyndte at kønsbestemme de ældste.

 

     D. 6.oktober 2008.

      Så er der nye billeder af de tre ældste babyunger!

     Farverne er nu så småt ved at komme frem,så jeg er begyndt at varietetsbestemme

     dem;-)

 

      D. 3.oktober 2008.

        Så er der billeder af de to ældste babyunger;-)

 

      D. 29.september 2008.

       Så er der 6 skønne babyunger i redekassen hos Sofus .d 2 og Pjuske.

       Jeg tror ikke det 7 æg er befrugtet,men venter lige et par dage med at fjerne det. Det

       nemlig godt at have i redekassen,så de yngste unger kan støtte sig til det.

       Laika har endnu ikke lagt befrugtede æg og det ser ud til at både hende og Zellie er

      gået i fældning.Så jeg tager dem muligvis ud af ynglen for denne gang. Men nu må vi

      lige se!

      Om et par dage sætter jeg billeder ind af de ældste unger;-)

 

       D. 19.september 2008.

       Så er Sofus d. 2 og Pjuske blevet forældre for første gang;-)

       Den fineste lille babyunge kom til verden imorges!  Den lille har det godt,selvom den

       var mere end to døgn om at kommet ud af ægget.

       Under "Galleri" har jeg indsat billederne fra fuglenes sommerferie. Der kan I se

       hvordan de hyggede sig og flere gange tog et bad når vejret blev for varmt;-)

 

       D. 8. september 2008.

       Så er Laika og Zellie også kommet i ynglebur. De er meget forelskede og Laika har

       allerede været i redekassen,så der går nok ikke mange dage før der kommer æg;-)

       Sofus d. 2 og Pjuske har nu 5 æg!

 

        D. 6. september 2008.

       Så er sommeren ved at være forbi!

      Alle mine fugle har nydt at bare slappe af og lege. De har brugt hele sommeren til at

      samle kræfter til nu igen at yngle.

      Flere har dannet par og en enkelt redekasse er allerede kommet op.

      Sofus d.2 og Pjuske er sat i ynglebur og har nu 4 æg. De er alle befrugtede;-)

      Jeg vil fra nu af opdatere hjemmesiden et par gange om ugen.Og der vil blive indsat

      billeder ind af alle ungerne så snart de klækker.

      Siden galleri er også ved at blive opdateret og der vil komme nye billeder fra pippernes

      sommerferie:-)

 

        D. 17. juli 2008.

      Alle mine fugle holder nu sommerferie;-) 

     Der vil ikke komme redekasser op før aug/sep og der vil i den periode heller ikke

     komme opdateringer på hjemmesiden.

     Tiden vil blive brugt på at opfriske hjemmesiden. Der kommer en masse nye billeder og

     nye sider med meget mere information. Så hvis du besøger siden i den periode,vil du

     muligvis opleve lidt ustabilitet.

     Forummet vil dog stadig være åbent som altid.

     Reservationslisten holdes lukket indtil her igen lyder små babypip;-)

     Jeg ønsker alle en rigtig  God sommer!

   

        D. 7. juli 2008.

   Så er to af ungerne flyttet hjem til Ida.

  Det var en stor dag da hun endelig kunne komme og hente dem. Det er jo Idas

  undulater,der er biologiske forældre til de små.

  Det har været 6 uger med spænding og bekymring,men heldigvis endte det hele godt og   

  det blev til 5 skønne unger.

  Jeg beholder jo selv nr 1,som jeg har opkaldt Caroline. Hendes mor(der døde af lægge-

  nød) hed Carlos,så med navnet Caroline bliver moderens minde på en måde holdt i live

  synes jeg.

  Lille nr 3,der blev overfaldet af først Phoebe og senere af Bølle,kom slemt til skade med

  den ene fod. Men han er heldigvis ved at have det helt godt igen.

  Jeg har besluttet mig at beholde ham og har givet ham navnet Bluemie.

  Der vil snart komme nye billeder af både Caroline og Bluemie.

  Nu skal mine fugle snart til at have en lang sommerpause og der vil først blive sat

  redekasser op til aug/sep. Reservationslisten er derfor lukket og bliver først åbnet igen

  når her igen er unger.

 

       D. 29. juni 2008.

    Så er der nye billeder af de små;-)

   Phoebe er blevet fjernet fra yngle buret. Der skete desværre det at hun overfaldt lille

   baby nr 3:-(

   Den kom slemt til skade med det ene ben og kan nu næsten ikke gå.

   Bølle er ikke særlig interesseret i at made de små,men heldigvis er de nu næsten også

   store nok til at kunne spise selv.

    

       D. 22. juni 2008.

    Så er alle Emily og Dues babyer flyttet hjemmefra!

    Jeg har fået nogle dejlige tilbagemeldinger fra de nye ejere. De små er allerede faldet

    godt til i deres nye hjem;-)

    Phoebe og Bølles ældste hoppede idag ud af redekassen. Den var lidt betuttet over at se

    den "store" verden,så jeg lagde den hurtigt tilbage i redekassen.

    Der er nye billeder af alle babyerne!

 

       D.17. juni 2008.

    Så er der nye billeder af ungerne. De vokser så hurtigt nu og de ældste er begyndt at

    kigge lidt ud af redekassen ;-)

    Stort set alle mine fugle er gået i fældning igen.Så jeg venter med at sætte redekasser

    op igen til august.

 

       D.14. juni 2008.

     Phoebe og Bølles små plejebørn er ved at blive store og få farve.

     Jeg kan nu se at der både kommer olivengrønne,kobolt blå og himmelblå;-)

     Jeg har indsat nye billeder af dem alle 5;-)

     Emily og Dues babyer er nu begyndt at flytte til deres nye hjem.  De er alle kommet til

     nogle gode og dejlige familier,hvor de vil bliver puslet godt om og leve i selskab med

     andre undulater:-)

 

 

      D. 9. juni 2008.

     Så er der nye billeder af Phoebe og Bølles tre ældste plejebørn;-)

 

       D. 6. juni 2008.

  Emily og Dues babyer er ved at blive selvstændige.

 Flere af dem spiser nu selv,men hver aften går de yngste stadig ind i redekassen og sover.

  De er nogle rigtige små puttegøjer:-)

  Det går også fint hos Phoebe og Bølle. Deres plejebørn vokser godt og de ældste er man

  nu begyndt at kunne se lidt farver på.

  Jeg har taget billeder af de 3 ældste.Du kan se dem under " unger".

 

       D. 2. juni 2008.

   Der er nu 5 søde babyer hos Phoebe og Bølle;-

  De vokser alle fint og er så småt ved at få fjer. Om et par dage kan man begynde at

  se hvilke farver de får og der indsætter jeg billeder af dem.

 

        D. 27. maj 2008.

    Så er der nye billeder af alle Emily og Dues babyer;-)

    Hos Phoebe og Bølle er der nu 4 små babyer. De har det alle godt;-)

    Om få dage vil der komme billeder af de ældste.

 

        D. 26. maj 2008.

    Så har jeg fået taget nye billeder af de to yngste unger!

    Alle ungerne i dette kuld er nu reserveret.

    Phoebe og Bølle er nu plejeforældre for nogle bittesmå unger og nogle æg.

    Der skete det tragiske at en pige mistede sin hun undulat på grund af læggenød.

    Der var på det tidspunkt 7 befrugtede æg i redekassen og det ældste æg var lige ved

    at klække. 

    Da det var en nødsituation,kom Phoebe og Bølle tilbage i yngleburet og æggene blev

    flyttet herhjem. Phoebe accepterede heldigvis æggene meget hurtigt,men hun ville

    desværre ikke made den først unge der blev født.  Jeg madede den så hveranden time i

    de første to dage,men den døde desværre :-(

    Da 2. æg klækkede,begyndte Phoebe at made:-)

    Der er nu 3 små skønne babyer i redekassen. De har det godt og vokser fint.

    Jeg håber og tror på,at de fra nu af vil klare sig. Phoebe og Bølle er meget stolte

    forældre!

    Tusind tak til Ida for tilliden! 

 

       D. 22. maj 2008.

     Så er der nye billeder af de fem yngste babyer!

 

       D. 18. maj 2008.

    Så har jeg fået taget billeder af alle de 7 babyunger!

    Det ser ud til at der er 4 piger og 3 drenge,men jeg kan endnu ikke se kønnene med

    100% sikkerhed. Så det kan nå at ændre sig endnu.

    Phoebe og Bølle er blevet taget fra yngleburet igen. Phoebe lagde æg,men de var ikke

    godt udviklede,så jeg blev nødt til at stoppe dem,da det ellers kunne blive farligt for

    Phoebe.

    Isabella og Bibs er så kommet i ynglebur. De er kun lige kommet derind,så der går nok

    et par uger før der kommer æg. Isabella er jo en stor engelsk undulat,så det bliver  

    spændende at se hvor store eller små de eventuelle unger bliver;-)

 

        D. 15. maj 2008.

    Så er der nye billeder af de fire ældste babyer;-)

 

        D. 11. maj 2008.

    Så er der nye billeder af de tre ældste babyer.

    Det ser ud til at mange af babyerne kommer til at ligne deres far og at de bliver piger.

    Men det er dog endnu lidt for tidligt at kunne varietet og kønsbestemme med sikkerhed.

 

 

        D. 7. maj 2008.

      Så er der billeder af Emily og Dues to ældste babyer!

 

        D. 2. maj 2008.

      Så er alle Emily og Dues æg klækket. 7 skønne babyer ialt!

      De ældste er nu ved at få lidt farve. Jeg tror nr 1 kommer til at ligne sin far,mens nr 2 

      får en smule mere farve.

      Der kommer billeder i starten af næste uge. Der vil jeg også så småt begynde at

      kunne se de ældstes køn. 

      Phoebe og Bølle er kommet i ynglebur og har fået redekasse.

      De parrer sig hele tiden og Phoebe er begyndt at lægge store klatter,så jeg regner med

      at det første snart kommer.

 

        D. 25 april 2008.

      Der er nu 4 skønne unger i redekassen. De vokser fint og har det godt. Der kommer

      meget snart billeder af dem.

      Emily og Due er nogle fantastiske forældre. De deles om pasningen af de små og

      er så gode og milde;-)

      Jeg tror ikke det bliver til noget med Isabella og Sofus d. 2.  Jeg synes ikke rigtig

      kemien passer. Så der bliver muligvis lidt udskiften i yngleburene. Flere par

      vil blive sat igang inden for de næste par dage,men det skriver jeg meget mere om,når

      jeg er helt sikker på hvem der har valgt hvem:-)

 

        D. 19 april 2008.

    Så er den første babyunge blevet født;-)

    Det var hurtigt,et helt døgn for tidligt. Jeg har kun set et lille glimt af den,men den

    ser sund og velskabt ud.

     Emily og Due pusler godt den,de ligger begge to inde i redekassen og hygger sig!

         

         D. 19 april 2008.

    Så er æggene lige ved at klække!

    Den ældste unge er nu brudt gennem fosterhinden inde i ægget,hvilket betyder at der

    er under 24 timer til den klækker. Det er utrolig spændende:-)

    Jeg har nu åbnet for reservationer,så hvis du er interesseret i en lille undulatunge kan

    du bare sende mig en mail.

 

        D. 11 april 2008.

    Der er nu 5 æg hos Emily og Due. Det ser ud til at de alle er befrugtede!

    Jeg er meget spændt på hvor mange æg Emily lægger.Sidst lagde hun jo 7 æg og alle

    var befrugtede.

    Jeg har sat Phoebe og Bølle tilbage i volieren. Selvom Phoebe virker frisk nok,synes

    jeg ikke at hun virker parat til at yngle.

    Jeg regner så med at Isabella og evt Bibs bliver det næste ynglepar. Men jeg venter lige

    og ser hvem Isabella er mest interesseret i.

 

        D.7 April 2008.

      Så har jeg gennemlyst Emily og Dues æg. Det ser ud til, at de alle er befrugtede:-)

      Så om meget kort tid vil der igen lyde babypip herhjemme!

      Phoebe og Bølle parrer sig ofte,så jeg tror også at der snart kommer æg der.

 

        D. 4 April 2008.

      Så er der æg hos Emily og Due. Om et par dage kan jeg gennemlyse dem og se om de

      er befrugtede!

      Phoebe er kommet sig over sin fældning og hun er blevet sat i ynglebur sammen med

      Bølle. De får redekasse op om et par dage.

      Jeg har fået mig endnu en skøn lille undulat. Han hedder Tippe og er af varieteten

      Rainbow.  Han er 8 mdr og er allerede faldet godt til hos de andre. Han er MEGET

      glad for Sofus d. 2. De  to bruger mange timer hver dag på at lege sammen:-)

      Tusind tak til Stella;-) som lille Tippe har boet hos indtil nu.

      Der er indsat et billede af Tippe under "Mine undulater" og han vil også snart få sin

      egen side.

 

         D. 27 Marts 2008.

      Alle mine undulater er kommet i forårshumør. De synger,leger og forfører hinanden.

      Flere par vil blive sat i ynglebur om kort tid. Men da de først nu er ved at danne par,

      er jeg endnu ikke helt sikker på hvem det bliver.

      2 nye fugle er kommet til flokken. Sofus d. 2 og Pjuske. De er fra mit eget opdræt og

      har i et års tid boet hos en anden familie. Men familien blev desværre nødt til at gå

      af med dem igen pga allergi. Så de er kommet hjem til mig;-)

      De er allerede faldet godt til og nyder selskabet af alle deres nye venner!

      Du kan indtil videre se billeder af dem under "Mine undulater" men meget snart får

      de også deres egen side. 

 

       D. 20 Marts 2008.

   Det går fint med Emily og Due. De er meget ynglelysne og for redekasse om et par dage.

   Jeg har udbygget forummet med et par nye punkter. Alle kan både stille spørgsmål og

   besvare indlæg. Man behøver ikke at tilmelde sig først.

            

      Jeg ønsker alle en rigtig     God påske!

 

        D. 17. Marts 2008.

     Emily og Due er kommet i ynglebur. De er meget forelskede og parrer sig ofte!

    Det varer ikke længe før de får redekasse.

    Phoebe og Bølle kom ikke i ynglebur i denne omgang. Phoebe er ikke helt stoppet med

    at fælde,så jeg venter på at hun er helt frisk igen.

    Jeg har oprettet et forum hvor man kan spørge om alt med sine undulater.

    Jeg har valgt at holde det åbent for alle. Så har du spørgsmål om din undulat eller

    vil du bare gerne fortælle lidt om den,kan du bruge forummet til det.

    Hyggesnak siden vil stadig kun være for medlemmer.

 

 

        D. 24 Februar 2008.

    Så nærmer tiden sig hvor de første par bliver taget fra og sat i ynglebur.

    Jeg har nu besluttet mig for at det blive Phoebe og Bølle, og Emily og Due.

    Parrene bliver sat i ynglebure om en uges tid.Der vil de så blive passet og plejet ekstra

    godt i nogle uger inden de får redekasse op.

    Jeg tager ikke imod bestillinger før jeg kan se hvor mange befrugtede æg der kommer.

    Men så snart bestillingslisten bliver åbnet,skriver jeg det på denne side.

    Jeg har lavet en ny side "Tidligere kuld". Der kan du se forskellige billeder af babyerne

    fra 2006 og 2007 i forskellige aldre.

 

        D. 3 Februar 2008.

    Så er der igen amoriner i luften herhjemme;-)

   Jeg har tre par,som selv synes at de er helt klare til at yngle. Dog vil jeg vente lidt

  endnu,da de ikke alle er kommet sig helt over deres fældeperiode.

   De tre par jeg regner med skal yngle er: Phoebe og Bølle, Emily og Due og Isabella og

   Frederik.   Isabella og Frederik bliver nødt til at vente nogle mdr endnu,da de stadig er

   for unge. Men de to andre par regner jeg med at sætte i ynglebur ca d. 1 marts.

   Laika er kommet sig lidt over tabet af Kiki.Hun kalder stadig en gang i mellem,men

   Sofus er begyndt at vimse rundt om hende og det har hjulpet en del på hendes humør;-)

 

        D. 28 Januar 2008.

    Så har jeg endnu en sørgelig nyhed!Jeg har mistet endnu en af mine skønne fugle;-( 

   Min søde dejlige Kiki.

   Det er så forfærdeligt,han var ude at flyve og min lille (ellers meget søde)

   hundehvalp  fik fat i ham. Han fangede Kiki i et lynhurtigt tag.Kiki brækkede nakken og

   var død på stedet.

    Kiki blev knap 3 år. Han har altid været mit hjertebarn,for da jeg fik ham var han 

   meget syg af fransk fældning. Han manglede både halefjer og vingefjer og kunne ikke

   flyve før han var omkring 1 år. Han mødte Laika, forelskede sig vildt og blev rask. De to

   var uadskillige og de fik 7 skønne unger sammen.

   Kiki var far til Emily og morfar til Frederik. I de to vil han nu leve videre.

   De er nu to dage siden at han døde og Laika kalder og kalder på ham fra morgen til

   aften. Det er hjerteskærende!

 

 

        D. 19 Januar 2008.

     Så er alle mine pippere gået i fældning. De smider mange dun og fjer hver eneste dag.

    Jeg regner med at de vil være kommet over det allesammen om en lille månedes tid og

   så vil de igen være friske og parate til at få redekasse op!

   Siden jeg sidst skrev,har jeg mistet endnu en af mine søde fugle:-(

  Min søde dejlige Blanci døde for en uges tid siden. Det er så trist,for han var en så

  kær,glad og dejlig lille fugl. Han faldt bare ned af pinden og så var han død. Da det gik

  så hurtigt må man gå ud fra at han fik hjertestop.

  Hans kæreste Kris var meget stille de første par dage. Selvom at hun sidder sammen med

  de andre,ville hun ikke rigtig lege eller synge.Men hun er nu endelig blevet lidt gladere!

  Jeg er gået i gang med at tage en masse nye billeder og om kort tid vil der være

  opdateringer på Galleriet.

       

 

       D. 2. Januar 2008.

   Så er et nyt år startet.  Alle mine dejlige pippere har i en længere periode fået lov til at

  slappe af og bare nyde livet uden ansvar for unger og æg!

 I februar regner jeg med at sætte redekasser op igen. Jeg er endnu ikke helt sikker på

 hvem det bliver,men muligvis bliver det Emily og Due, og Phoebe og Bølle.  Men det

 skriver jeg meget mere om ,når det nærmer sig lidt mere.

  Min kære Bob er død. Han virkede frisk og glad,men pludselig blev han dårlig og døde et

  par timer efter. Jeg nåede kun at have ham i knap 4 mdr. Det er meget trist,men

  heldigvis nåede han at prøve at blive far. Han fik to skønne babyer med Lulu.

  Emily og Dues yngste lille baby er blevet her. Han er en gulmasket df spangle. Han er

  meget smuk og utrolig kær og tillidsfuld. Han er nu flyttet ind i mit tambur og har fået

 navnet Frederik!

 Der vil fra nu af igen komme opdateringer ofte.

 Jeg ønsker alle et rigtig godt nytår 2008!